Brug af lejligheden

Brug af lejligheden

 

Lejligheder må kun anvendes til beboelse. Erhvervsmæssig brug er ikke tilladt uden forudgående skriftligt samtykke fra Dansk Financia A/S.

 

Lejer skal tilmelde sig folkeregistret på lejlighedens adresse fra indflytningsdatoen. Hvis der er anført to lejere på lejekontrakten, skal begge tilmelde sig folkeregistret.

 

Lejligheden er beregnet for lejer og dennes husstand, og der må ikke bo - eller være tilmeldt - andre personer på lejemålets adresse. Det betyder, at din ægtefælle / samlever og hjemmeboende børn selvfølgelig har lov til at bo i din lejlighed, og det er ikke noget, du er forpligtet til at søge om godkendelse til. Men fordi vi ønsker, at ejendommen skal være et trygt sted at bo, og at der kun bor og opholder sig personer i lejemålene, der har ret til det, vil vi gerne have besked, når nogen flytter ind eller ud.

 

Derfor beder vi dig give os besked, hvis der sker ændringer i din husstand (så vi ikke tror, at du fremlejer ulovligt) og af hensyn til navneskilte på dørtelefon, postkasse og hoveddør. Se mere om navneskilte her.

 

Bemærk, at børn, der er flyttet hjemmefra, gerne må flytte hjem igen, men herefter ikke automatisk henregnes til lejers husstand og ikke opnår de rettigheder, der tilkommer medlemmer af lejers husstand.

 

Hvis du som lejer ønsker at bo sammen med en person, der ikke tilhører din husstand (bror / søster / ven / studiekammerat) kan du søge om lov til at fremleje et værelse. Læs nærmere her

 

Udlejning og udlån til ferieformål (som f.eks. Airbnb) er ikke tilladt!

 

Du skal være særligt opmærksom på, at det kan have meget alvorlige konsekvenser at stille sin lejelejlighed helt eller delvist til rådighed for andre uden udlejers accept. I visse tilfælde kan udlejer opsige lejeforholdet med omgående virkning og pålægge dig at flytte. Der henvises til lejelovens §26 stk. 2 og §69.

 

Overdragelse af lejligheden til andre

Hvis din samlever ønsker at ”få sit navn på lejekontrakten” og/eller ønsker at overtage lejemålet (fordi I ikke længere er sammen), så skal reglerne i lejeloven følges og der skal indsendes dokumentation:

  • Hvis I er/har været gift skal du sende en kopi af jeres vielsesattest til administrator.
  • Hvis I ikke er/har været gift skal I dokumentere, at I har haft fælles husstand i mindst to år før anmodningen fremsættes.

 

Som udgangspunkt kan ingen andre end din ægtefælle / samlever indtræde i din lejekontrakt og overtage lejemålet.