Nøglebrikker

Nøglebrikker


I flere af vores ejendomme bruges nøglebrikker.


Nøglebrikker har begrænset gyldighed af sikkerhedsmæssige årsager, og du skal derfor huske at validere din nøglebrik mindst en gang om ugen.


Validering sker ved at holde brikken hen til væglæseren på ejendommen. Væglæseren findes her:


Holger Danskes Vej 89: Foran porten - brikken bliver automatisk valideret, når du bruger den til at åbne porten.

Valdemarsgade 33: Foran hoveddøren - brikken bliver automatisk valideret, når du bruger den til at åbne døren.

Ndr. Frihavnsgade 89-91: Ved mellemgangen til gården mellem nr. 89 og 91.

Tagenshave: Til højre for opgangen Tagensvej 30

Grøndals Parkvej 10-12: Ved trappen fra Grøndals Parkvej til gården.

Gudenåvej 10-12: Ved indkørsel fra Gudenåvej.

Nordbanegade 12-16: Ved indgangen til cykelkælderen i nr. 14.


Når væglæseren lyser grønt, er brikken valideret.


Hvis din brik ikke virker er det fordi, gyldighedsperioden er udløbet. Når du validerer den, virker den igen.

Hvis du mister din nøglebrik

Hvis du mister din brik, skal du omgående kontakte Dansk Financia, så vi kan spærre den. Brug nedenstående formular.


Hvis du vil have en ekstra nøglebrik

Du har mulighed for at få en elektronisk nøgle på din telefon, der har samme rettigheder som din nøglebrik. Det er praktisk, hvis du glemmer din nøglebrik og et godt alternativ til at have en ekstra nøglebrik liggende hos nabo eller familie. Læs mere og bestil en elektronisk nøgle her Det er dog ikke alle ejendomme med nøglebrikker, hvor vi kan tilbyde en elektronisk nøgle.


I nogle ejendomme er der mulighed for at få en nøgle til opgangen pr. SMS. Denne løsning er særligt velegnet til bude, håndværkere, pårørende og/eller venner, der ofte kommer på besøg eller ser efter din lejlighed, hvis du er bortrejst. Læs mere her.


Hvis du vil have en ekstra nøglebrik kan den bestilles i nedenstående formular. Nøglebrikker koster kr. 100 pr. stk. der opkræves af administrator.

Der skal påregnes op til 5 dages ekspeditionstid. Nøglebrikken leveres til din postkasse.


Hvis du har behov for en nøglebrik til et barn, kan du overveje et armbånd som alternativ. Det bliver ikke så nemt væk. Se det her.


Hvis du er lukket ude

Hvis du har glemt eller mistet din nøglebrik kan du ringe til Dansk Financia på telefon +45 35 38 19 01 alle hverdage kl. 9-16. Uden for dette tidsrum kan du i nødstilfælde kontakte vores samarbejdspartner KEYPARTNER på vagt-telefon +45 82 82 82 09. Oplys, at du bor i en Dansk Financia ejendom.

Vagtudkald koster DKK 1.600,00, som du selv skal betale direkte til KEYPARTNER enten via MobilePay eller med kreditkort når låsesmeden ankommer.


Du kan ikke bruge andre låsesmede, da de ikke kan åbne døren uden at ødelægge den elektroniske lås, og det kommer du i givet fald til at betale.

Vi opfordrer derfor til, at du bestiller en elektronisk nøgle eller en ekstra brik, så du undgår vagtudkald, der skyldes, at du har låst dig ude.


Bestilling af ekstra nøglebrik

Når du bestiller en nøglebrik, har vi behov for at kende farven på den nøglebrik (eller de nøglebrikker), du har i behold. Derfor er det en god idé at få overblik over dine nøglebrikker før du bestiller. Når du har bestilt, giver vi dig en nøglebrik i en anden farve end den/de du allerede har, og hvis din bestilling skyldes, at du har mistet en nøglebrik, bliver den nøglebrik, du har mistet spærret og erstattet med en ny.


Du skal altså ikke markere farven på en brik, du har mistet, for så risikerer du at få spærret brikker, du har.


Du må ikke bestille nøglebrikker eller udlåne din nøglebrik til uvedkommende. Forældre, børn, børnebørn eller anden familie, der besøger dig ofte eller f.eks. ser efter din lejlighed, mens du er på ferie, er ikke uvedkommende og de må gerne have en nøglebrik til ejendommen. Men af hensyn til dig selv og dine naboer skal du ikke udlåne din nøglebrik til andre. Ejendommen skal være et trygt sted at bo.


Ejendommens personale, PostNord, Avisbude, Hjemmeplejen m.fl. har enten fået en nøglebrik udleveret direkte fra os eller de bruger et andet autoriseret system til at få adgang. Dem behøver du altså ikke bestille eller udlåne nøglebrik til. I tvivlstilfælde - kontakt os.


I vores persondatapolitik kan du læse hvilke oplysninger, vi registrerer og opbevarer vedr. nøglebrikker og elektroniske nøgler. Læs mere her

 
Blå
Hvid
Gul
Grøn
Orange
Rød
Grå
Sort
Jeg har ingen nøglebrik mere, for jeg havde kun en, og den er bortkommet / stjålet
 
 
 
 
 
 
 
Jeg accepterer, at Dansk Financia registrerer og opbevarer oplysninger om, hvor og hvornår nøglebrikken anvendes