Hvordan udvælges ny lejer

Hvordan udvælges ny lejer?


Dansk Financia er et privat ejendomsselskab. Ny lejer til en bolig findes efter fremvisningen ved individuel vurdering, hvor følgende indgår i vurderingen:


Allerede lejer hos os eller medarbejder

Vi prioriterer lejeremner, der er lejer(e) hos Dansk Financia i forvejen eller er/har været medarbejder hos Dansk Financia.


Behovsdato

Vi prioriterer lejeremner, der ønsker at leje lejligheden, når den er ledig, så vi undgår tomgang.


Lejeperiode

Vi prioriterer lejeremner, der ønsker en lejekontrakt uden tidsbegrænsning.


Fremleje / bofællesskab

Vi prioriterer lejeremner, der selv skal bruge hele lejligheden og ikke skal fremleje et eller flere værelser. Vi udlejer ikke til bofællesskaber, og vi prioriterer ikke lejeremner, der ønsker at dele lejligheden -  uanset om lejligheden er delevenlig. Hvis man ønsker at bo sammen med en ven, studiekammerat eller lignende, skal lejelovens regler om fremleje iagttages - læs mere her.


Behov

Vi vurderer om lejligheden svarer til dit/jeres behov, herunder at antallet af beboere ikke kommer til at overstige antallet af beboelsesrum i lejligheden. 


Den personlige kontakt

Vi udlejer ikke til nogen, vi ikke har mødt. Derfor er det vigtigt, at den/de, der ønsker at leje boligen og stå på lejekontrakten, deltager i fremvisningen.

Det betyder i praksis, at du risikerer ikke at blive prioriteret, hvis du kommer alene til fremvisning, men ønsker at leje boligen sammen med din ægtefælle / samlever / kæreste.



Hvis vi har flere sidestillede lejeremner, ser vi på, hvor længe, du har stået på vores interesseliste og/eller vi foretager lodtrækning.