Valdemarsgade 33
1665 København V
Valdemarsgade ligger centralt på Vesterbro tæt på Enghave Plads. Det er en af de lange sidegader, der strækker sig fra Vesterbrogade frem til Sønder Boulevard opdelt af tværgående gader; Istedgade og Dybbølsgade. Gaden blev anlagt på privat initiativ i 1859. I gadens nordlige del blev der bygget en række stiftelser og friboliger med fritliggende bygninger tilbagetrukket fra vejen med forhaver og træer. I den sydlige del fra Matttæusgade mod Istedgade har Valdemarsgade den karakteristiske bymæssige karakter med karrébebyggelse i 5 etager.
Den nordlige og sydlige del er delt ved Mattæuskirken i midten. Valdemarsgade 33 ligger lige over for kirken. Kirken er fritliggende i parkmæssige omgivelser i harmoni med den nordlige del af gaden og i kontrast til den sydlige del.
Ejendommen Valdemarsgade 33 er opført i 1880 og består af lejligheder til beboelse fra stue til 4. sal og med klubværelser på 5. sal. Se liste over klubværelser.
I kælderen er et erhvervslejemål, samt pulterrum og cykelkælder. Ejendommen er byfornyet og der er etableret altaner på facade mod gård.
Husnumrene springer fra nr. 33 til nr. 37. Valdemarsgade 35 findes ikke. Det var oprindeligt en bagbygning i 3 etager, men den er nu nedrevet.
Kort |
Fakta om ejendommen | |
Udlejer | |
CVR nr. | 75081316 |
Administration | CEJ Ejendomsadministration København A/S kontaktinformation |
Vicevært / Ejendomsservice | MR Ejendomsservice kontaktinformation |
Opført | 1880 |
Antal boliger | 9 lejligheder + 8 klubværelser |
Antal erhverv | 1 erhvervslejemål i kælder |
Energimærke | C (gyldigt fra 11.12.2020 - 11.12.2030) |
Varme | Efter forbrug i h.t. måler |
Vand | Indeholdt i lejen |
Beboerrepræsentation | Nej |
Elevator | Nej |
Beboervaskeri | Nej |
Dørtelefon | Ja |
Pulterrum | Ja (i kælder) |
TV / radio / Internet | Ikke indeholdt i lejen for lejligheder. Internet dog indeholdt i lejen for klubværelser Mulighed for individuelt abonnement hos youSee, anlægsnr. 133685 |